Fire Frederiksborgpokaler

karstenResultater

FredPokal2015Frederiksborgpokalen blev et nervepirende opgør med shoot-off afgørelser i de fleste finaler. Det blev til fire pokal sejre til TIK skytter. Det var Martin Damsbo i compound senior, som vandt over Stephan Hansen fra Nykøbing i shoot-off. I dame compound var det et rent TIK opgør imellem Tanja Amdi og Erika Anear. Det blev en snæver sejr i shoot-off til Tanja. I dame senior recurve blev det en sikker sejr til Randi Degn.  Matthias Slott var i finalen i recurve, men tabte til Freja Froberg fra Køge. I recurve 8 m vandt Gustav Rundstrøm. De øvrige TIK skytter gjorde det også godt.  I herre senior compound måtte Andreas Darum se sig besejret  i semifinale og endte på en delt tredieplads. I dame senior compound var Ida Frandsen lige i hælene på Tanja og Erika og kom på en delt tredie plads. I compound 12 m vandt Mads Erdal kvartfinalen, men tabte semifinalen og endte dermed på en delt 3. plads. I herre recurve kom Mikkel Rasmussen og Marco Vujic på hhv. delt 9. og 17. plads efter at Mikkel vandt over Marco i 16-dels finalen og Mikkel røg ud efter shoot-off i 1/8-dels finalen. For 8 og 12 m skytterne blev der uddelt medaljer efter kvalifikationsresultaterne. Mads fik bronce i compound 12 m, Matthias fik sølv i recurve 12 m og Gustav fik guld i recurve 8 m. Stort tillykke til alle med de flotte resultater. Se alle resultater på ianseo. Foto: Martin Damsbo.