TIK til Ungdoms VM i Argentina

Leon RasmussenArtikler

Så tog Ungdomslandstræner Bjarne Laursen af sted til Rosario, Argentina (en 32 timers rejse) til Ungdoms VM med 13 håbefulde ungdomsskytter, TIK havde 3 skytter med.
Image
Mikkel Berrig, Junior Recurve, Sasha Rasmussen, Junior Compound, Sune Rasmussen, Cadet Compound samt deres TIK træner Martin Laursen. Trods blæsevejr, faktisk så meget at telte og lign blæste væk, klarede vore skytter sig godt, ikke helt til medaljepladserne, men Mikkel blev nr. 17 ud af 82 skytter, Sasha ligeledes nr. 17 ud af 36 deltagere og Sune nr. 17 ud af 47 deltagere. Sasha og Simon Olsen (Vordingborg) skød sig frem i finalerne hvor det pludselig bliver rigtig sjovt, de sluttede deres vej i Bronze finalen hvor det mødte Colombia, der desværre løb med sejren med bare 1 point mere. Men flot klaret og vigtig erfaring høstet.
Image
Nu er vores Senior skytter draget til Mexico til Senior VM. Landstræner Niels Dall har 12 skytter med, heraf 6 fra TIK, dem vil vi følge med stor spænding de næste dage, siger Steen Jørgensen Formand for TIK Bueskydning.