Klubmesterskab afgjort

karstenResultater, Stævner

Img2013-09-18-29327Så fik vi afholdt klubmesterskabet for TIK Bueskydning. Det var en flot men meget kold sensommer/efterårsaften, hvor tågen lagde sig tungt om skiverne på de sidste pile. Vi var syv skytter der stillede op og og Marcos mor sørgede for kaffe og kage. Mesterskabet blev afgjort på en olympisk runde over 72 pile.

Der var størst kamp om mesterskabet i Fita kadet hvor Caroline Dam-Hansen vandt med 618 point, med dagens bedste score, over Marco Vujic med 561 og Mikkel Rasmussen med 535 point. Christoffer Dam-Hansen vandt  Herre mini recurve med 518 point og Sune Rasmussen vandt i herre mini compound. Han skød 115 point, men det var på kun 12 pile. Roy Hansen, som ellers er master, stillede op på 70 m sammen med Carsten Dam-Hansen. Casten fik 439 point mod Roys 407 point. Klubmesterskabet sætter en naturlig grænse for hvornår vi starter indendørstræning. Vi ser derfor på vejret til træning torsdag, og finder ud af hvornår vi flytter buer og grej ind på indendørsbanen på Mølleholmskolen.