World team mod Mexico

karstenResultater, Stævner

I dag (søndag den 10.) er dagen vi har ventet på. Indtil nu har vi bare hørt om hvad deres ideer var med konkurrence banen, men når man kender mexicanere så ved man, at man ikke skal sætte næsen for højt op efter hvad de siger. Dagen startede med morgenmad kl 6, eller det vil sige det burde den, men hotellet havde ikke lige fået det memo, så vi fik mad kl 6.25 og skulle med bussen kl 6.40 for at komme ud på konkurrence banen.

P1030961P1030947

Banen lå heldigvis kun 15 min kørsel fra hotellet, så det var hurtigt overstået. Finalebanen lå på en stor bro som gik over en af de mest trafikerede veje i Mexico City hvor der på hver side af broen var parkarealer. Konkurrencebanen lå op mod et kæmpe monument og slotsbygninger. Og den anden vej lå træningsbanen så der blev skudt i begge retninger på broen. Setup på banen var fantastisk, det var en World Cup finale værdig, skytterne skød fra en stor platform hævet over jorden, og der var plads til 1500 tilskuere foruden alle standpladserne.

Kl. 8 startede den første match, det var Erika Jones mod Linda Ochoa, alle matcher blev skudt som alm. finaler, en vunden match giver så holdet 1 point, alle skytter skyder en match mod hinanden. Formiddagen var i compoundens tegn og eftermiddagen i recurvens. For til sidst at slutte af med 2 gange mix team hvor hver match gav 2 point. Alle matcher blev skudt som var det en world cup finale, med tv og speaker på, og kun en match af gangen, det var en fed fornemmelse at stå på sådan et setup og skyde. Hvor ofte er det lige man får lov til det?

Alle matcherne igennem dagen var tætte. Vi vandt og tabte alle en match, min første match blev vundet efter shoot off, havde dagen igennem svært ved at fange den rigtig gode skydning, men det var heldigvis nok. Peter Elzinga, Linda Ochoa og Koreanske OH var de eneste der holdt rent bord. Da vi alle var et stort hold, men uden coach så var vi coach og supporter for hinanden, dette stævne format var så nyt og spændende at jeg har sjældent føldt sådan en spænding igennem hele dagen. Hver en match var vigtig og kunne være afgørende for det endelige resultat. Da compound skytterne var færdige havde vi et lille forspring på 5-3 til mexicanerne, ikke helt så meget som vi havde håbet da mexicanerne, havde et super stærkt recurve hold, der var klar til tage point, b.la. OL sølv og bronze vinderne Aida og Mariana. Igen lå alle matcher ekstrem tæt OH nåede ud i shoot off, men vandt den med god stil. De andre vandt og tabte hver en match. Så da vi nåede til holdskydningen, havde vi et komfortabelt forspring på 10-6, hvilket betød vi i værste fald var sikker på shoot off om titlen. I compound var der ikke megen tvivl. Vi kom stærkt fra start og lukkede ikke mexicanerne ind i kampen. Så P1040144var det recurves tur. En meget tæt match som endte med shoot off, men OH og Karina havde de bedste nerver og tog sejren. Så 14-6 til World Team, og sejren var i hus.

De sidste 3 timer af matcher blev sendt live ud til 16 lande på tv, man må sige de har fået promoveret bueskydning i denne uge. I pausen havde Matt Stutzman et show hvor han underholdt på fedeste vis med jokes og historier om ham og hans liv, samt en skyde opvisning. Kan ikke sige meget andet end igen hvor facinerende en person han er. En kæmpe oplevelse og et kæmpe show var slut, vi kunne pakke sammen med en masse gode erfaringer og minder fra denne uge. I morgen står den på 19 timers rejse tilbage til Danmark.