Tre TIK skytter på landshold til EM

karstenArtikler

EM2014TIK Bueskydnings tre compound skytter Tanja, Sarah og Martin er udtaget til EM. Nyheden kom i dag: Bueskydning Danmarks sportslige ledelse har nu udtaget de skytter, der skal deltage ved EM i Armenien i perioden 21.-26. juli. Holdene er: Compound dame: Camilla Søemod, Tanja Jensen og Sarah Sönnichsen. Compound herre: Stephan Hansen, Patrick Laursen og Martin Damsbo. Recurve dame: Maja Jager, Anne Marie Laursen og Natasja Bech. Recurve herre: Bjarne Laursen, Johan Weiss og Nikolaj Wulff. Trænere er Niels Dall og Kasper Hovgaard Larsen. Medrejsende eksperter fra Team Danmark: Gitte Karlshøj, fysioterapeut, og Jakob Freil, sportspsykolog. Tillykke til alle med udtagelsen og held og lykke i Armenien.