Flot EM kvalifikation

karstenResultater, Stævner

Martin Damsbo i aktion ved EMI dag er EM i Armenien begyndt for alvor. Kvalifikationsskydningen er afgjort i formiddags og det blev til meget flotte placeringer for de tre TIK compound skytter, Martin Damsbo, Tanja Amdi og Sarah Sönnichsen. Martin fik en flot førsteplads med 708 point kun 2 X-ere foran Patrick Laursen, så der er dansk i toppen. Stephan Hansen er nr. 12 med 698 point. Disse flotte resultater sætter det danske compound hold for herrer på en flot andenplads 2 point efter ledende Holland. I compound for damer blev Tanja nr. 6 med 685 point og Sarah nr. 10 med 682 point. Med Camilla Sømod’s 19. plads med 679 point er det danske compound hold for damer nr. 3 kun 9 point efter Rusland. Det danske compound mix hold er således et rent TIK Bueskydnings hold udgjort af Martin og Tanja. De er nr. 2 et enkelt point efter Frankrig. Vi ønsker alle skytter al mulig held og lykke i de kommende dages eliminations skydninger, både for hold og individuelt. Se alle resultater og fotos her på ianseo.