Martin Damsbo i broncefinale

karstenResultater, Stævner

wro_da1_5043Så blev dagen individuelle eliminations matche afgjort ved World Cup i Wroclaw. Først på banen var Martin Laursen som vandt sin 1/48 dels finale, men måtte se sig besejret i 1/24 dels finalen. Andreas Darum vandt sin første match i 1/24 dels finalen, efter shoot-off hvor Andreas skød bedst placeret tier. Andreas tabte så sin 1/16 dels finale. Martin Damsbo startede med sin første match i 1/16 dels finalen. Den vandt han med fuld score 150-146, hvilket er ny dansk rekord. Stort tillykke. 1/8 dels finalen som stod mod Mike Schloesser kom Martin også ud af som vinder med 146 mod 145 point. Det var en af de afgørende matche omkring finalepladserne i Lausanne, læs mere på World Archery. Martin vandt sin kvartfinale og var dermed eneste dansker i semifinalerne. Her måtte Martin se sig slået af Pierre Julien Deloche, hvilket gør at Martin ikke kvalificerer sig til finalen i Lausanne. Martin er således klar til broncefinalen som skydes på lørdag kl. 16.20. Matchen bliver transmitteret på Archery TV. Sarah Sönnichsen måtte ligesom Andreas ud i shoot off i sin 1/24 dels finale, men selv om hun også skød en tier blev hun slået ud. Ida Frandsen måtte også se sig besejret i 1/24 dels finalen. I morgen er der hold eliminations skydninger hvor det danske compound herre hold, Martin Damsbo, Stephan Hansen og Patrick Laursen, er direkte i kvartfinalen, hvor de skal møde vinderen af Polen vs. Rusland. Kvarfinalen skydes kl. 11.00. Vi ønsker al mulig held og lykke og følger resultaterne på Worlds Archerys scoreboard.