Tre rekorder på DM’s første dag

karstenResultater, Stævner

Det har været en lang dag på skydebanen i Præstø. Det startede med regn og forsinkelser, men solen kom efter frokost og holdt dagen ud. TIK Bueskydning stiller op med 8 skytter til årets udendørs ungdoms DM, det er Caroline Dam-Hansen, Christoffer Dam-Hansen, Mikkel Ramussen og Marco Vujic i recurve og Sasha Ramussen, Sune Ramussen, Ida Frandsen og Sarah Sönnichsen i compound. Compound skytterne blev først færdige med deres kvalifikations runde og den gav to nye danske rekorder på 30 m.

Sasha skød 689 i kadet klassen og Sune som er mini skød 695. Sunes er en forbedring af den eksisterende med 44 point. Klokken blev 19 før recurveskytterne blev færdige med deres kvalifikationsrunde. Kvalifikations resultaterne og skema for søndagens finaleskydninger kan ses her.

Herefter blev mixhold skydningen afviklet. Her stillede vi op med to hold, Caroline og Marco i recurve kadet og Sasha og Sune i Compound kadet 30 m. Caroline og Marco tabte i 1/4 finalen til Lyngby. Sune og Sasha blev danske mestre i mixhold for compound kadet, med den tredie danske rekord på dagen med en score på 155.

Vi spiste pizza på skydebanen og var først hjemme igen kl 22.

Se billeder fra lørdagen på Carstens Dam-Hansens smugmug side.