TIK Bueskydning stod for afvikling af danmarksmesterskaberne for seniorskytter. Med ca. 150 skytter fordelt på 2 haller var der travlt for de frivillige, som startede op flere uger i forvejen. Der skal laves invitation, bookes faciliteter og laves tilmelding via hjemmesiden. I ugen op til forberedes baneopsætning og finaleskydningerne. Undervejs kom der også lidt afbud ind, så der blev løbende rykket rundt på skytterne for at optimere det hele.
Sent fredag eftermiddag var der samling i TIC-hallerne, hvor der blev båret udstyr op fra kælderen, lavet baneopmærkning, sat borde og stole op. I løbet af ca. 2 timer var de 2 haller klaret, og lørdag formiddag var der run på allerede fra kl. 8, hvor de overnattende skytter fik serveret morgenmad af vores morgenfriske kasserer.
Klokken 10 holdt den fungerende borgmester sin åbningstale for skytter og frivillige. Der blev derefter skudt kvalifikationsskydning og de indledende eliminationsrunder. Søndag var der afsluttende finaleskydninger, hvor TIK-skytterne gjorde sig godt bemærket ved at blive den mest vindende klub og tage følgende medaljer:
Langbue Damer – Bronze (Clara Marie Poulsen)
Compound Damer – Sølv (Erika Damsbo)
Compund Damer – Bronze (Caroline Jørgensen)
Compound Herrer – Guld (Martin Damsbo)
Recurve Herrer – Guld (Oliver Staudt)
Recureve Herrer – Bronze (Christian Brendstrup Christensen)
Langbue Hold – Bronze (Clara Marie Poulsen, jesper Bech Haburg og Andreas Paasch)
Compound Hold – Sølv (Martin Damsbo, Thomas Jensen og Mads Erdal)
Recurve Hold – Sølv (Erika Damsbo, Oliver Staudt og Christian Brendstrup Christensen)
De skal bemærkes, at Erika Damsbo, som er compuound-landsholdskytte i Danmark, også har har været landsholdskytte i Australien med recurve-buen. Med få ugers træning med recurvebuen stillede hun op i både compound og recurve, så der var mulighed for at sætte et hold i recurve, som viste sig at være en god idé.
Se billeder fra stævnet på vores facebook-side TIK Bueskydning.