De fire compound skytter fra TIK Bueskydning, Erika Anear, Tanja Amdi Jensen, Sarah Sönnichsen og Martin Damsbo har gjort det fantastisk godt ved årets World Cup, hvor stage 4 netop nu afsluttes i Medellin. Danmark tager første pladsen i compound mix. Erika og Stephan Hansen blev nr 5 i Shanghai, Tanja og Stephan nr 1 i Antalya og endelig blev Sarah og Stephan nr 1 i Wroclaw. Stort tillykke til Erika, Tanja og Sarah og ikke mindst Stephan Hansen fra Nykøbing. Martin har igennem flot skydning i alle afdelinger kvalificeret sig blandt de 10 bedste til finalen der afholdes i Mexico City den 24.-25- oktober. Martin har været utrolig stabil over året med 3 top 8 og 1 top 4 placering. Så må vi se om han kan gøre det som i 2013 hvor Martin vandt finalen der blev afholdt i Paris.