Mexican Challenge

karstenStævner

foto (2)

Martin Damsbo vel ankommet i Mexico

Mexican challenge er bueskydningens svar på Golfens Ryder Cup, men i stedet for USA mod Europa, så er det Mexico mod resten af verden. Mexico City har inviteret til en ny og anderledes stævneform, hvor der skal kæmpes som hold, der er 4 compound og 4 recurve, der kæmpes om point til holdet igennem individuelle matcher og mixteam matcher, det hold der har flest point når dagen er omme bliver vinder af Mexican Challenge.

På world all star holdet er:

  • Sara Lopez Colombia Compound
  • Erika Jones USA Compound
  • Peter Elzinga Holland Compound
  • Martin Damsbo Danmark Compound
  • Jessica Tomasi Italien Recurve
  • Karina Winter Tyskland Recurve
  • Jean-Charles Valladont Frankrig Recurve
  • Jin Hyek Oh Korea Recurve

som skal op imod Mexican All Star holdet:

  • Linda Ochoa, Compound
  • Martha Hernandez, Compound
  • Gerardo Alvarado, Compound
  • Julio Fierro, Compound
  • Mariana Avitia, Recurve
  • Aida Roman, Recurve
  • Jurn Rene, Serrano Recurve
  • Luis El Abulelo Alvrez, Recurve

Martin Damsbo fortæller her om sin rejse til Mexico og træningen de første dage:

Min tur startede onsdag morgen kl. 4:30 mod Tirstrup lufthavn. Checkin gik dejligt smertefrit, troede jeg. Efter jeg var kommet igennem security check og lige havde købt mig noget morgenmad blev jeg kaldt ud over højtaleren, at jeg skulle henvende mig ved security afdelingen. Her var der så en dejlig stædig dame, der ville kigge i min bagage da ”buen” så underlig ud. Hvorefter hun begyndte at belære mig om, hvorvidt jeg skulle have særtilladelse og godkendelser for at kunne flyve med den. Efter megen snak frem og tilbage, hvor jeg prøvede at forklare hende, at det altså ikke var tilfældet med en bue, at denne går ind som sportsudstyr og altså ikke er et problem, så fik jeg lov til at få buen med på flyet. Første fly gik dejlig nemt, ca. 40 min så var jeg i KBH. hurtigt videre til Frankfurt og så kom den lange tur, Frankfurt til Mexico City 13 timer straight. Heldigvis var der gode film og jeg fik da også en lille nap på vejen. Efter 13 timer i et fly sæde var det skønt at komme ud af flyet, men blot for at skulle stå i kø 1½ time ved pas kontrollen. Bagagen var heldigvis med flyet og da jeg kom ud af lufthavnen stod en af arrangørerne med et fint lille ’Welcome’ skilt og så gik turen til hotellet. Endelig efter total 24 timers rejsetid var jeg fremme og kunne få lidt mad og ellers bare på hovedet i seng.

Dag 2 Mexico City

Dagen startede med morgenmad kl. 8 og så bus til træningsbanen kl. 9. Der er stadig ikke ret mange skytter, der er ankommet, så der var masser af plads. Der var Jean-Charles Valladont Frankrig Recurve, Jurn Rene Serrano Recurve og Jin Hyek Oh Korea Recurve. foto (3)Træningen foregår på deres nye olympiske træningscenter, med plads til 13 baner, et meget lækkert område og bygninger. Perfekt til skydning. Det var også en fornøjelse at kunne stå og skyde i t-shirt i starten af november. Træningen startede okay dog kan jeg mærke at jetlag arbejder og den lange rejse sidder i kroppen. Det var dog lidt værre end normalt, jeg følte simpelthen ikke at jeg kunne få skuddene arbejdet af hurtigt nok, før jeg følte jeg havde holdt vejret i evigheder og måtte ”gispe” efter vejret igen. Troede bare det var mig og den lange rejse, så tænkte ikke meget mere over det, lige indtil Oh fra Korea begyndte at vise tegn på det samme (forstår ikke koreansk men ud fra hans kropssprog at dømme).  Vi fandt til sidst ud af at måske det er fordi vi er ca. 2200 meter over havet og at højden nok kunne spille os et pus, og ja, hehe det gjorde det, det var hårdt at skyde med bue 🙂

Efter træning kom vi kort tilbage til hotellet for at spise, for hurtigt at skulle videre til live interviews på FOX sports kanal i Mexico. Hele ideen med dette event er at skabe et stort Bueskydnings arrangement, der kan være med til at fremme bueskydning generelt, men hovedsageligt bueskydning og medie i Mexico, De håber at kunne få VM til Mexico i 2017, så dette event er første skridt i den retning. Så de har gjort et kæmpe arbejde med medierne. Der var 2 interviews i 2 forskellige sports programmer ”Fodbold for Alle” og ”Best of FOX Sport”.

foto (4)fotoMX1

Det er en meget underlig følelse at sidde der og ikke fatte en dyt af det spanske, og så kommer der lige lidt engelsk engang imellem, som man kan svare på. Så jeg har ingen ide om det blev godt eller ej 🙂 Arrangørerne sagde det var super, og vi så det senere om aftenen blive genudsendt i prime time. Det var en sjov oplevelse, specielt når vi ikke er vant til så meget medieopbud omkring bueskydning i Danmark, og så lige pludselig være inde i 2 store tv programmer 🙂

I morgen er det tid til endnu en gang træning, noget mere medie halløj og de har arrangeret en turist tur rundt i byen.

Følg med på