I dag er kvalifikationsskydningerne overstået ved VM i Nimes. Sarah Sönichsen gjorde det rigtigt godt i kvalifikationsskydningen og skød hhv. 288 og 285 i de to runder og med 573 point blev hun nr. 12 i junior kvinde compound klassen. I herre compound skød Martin Damsbo hhv. 295 og 300. Det var dagens eneste 300 score blandt herrerne. Totalen på 595 point rakte til en 6. plads. Dermed er Sarah og Martin klar til 1/16 del finalerne i morgen, torsdag den 27. Sarah skal skyde kl. 12:15, mod Valeriia Akulova fra Ukraine. Martin skal skyde allerede kl. 10:00, hvor han skal møde nr. 27 Philip Glover fra Storbritanien. Vi ønsker al mulig held og lykke i eliminationsrunderne. Hvis de går videre skal de ud i 1/8 dels finalen, ½ time efter og kvart finale yderligere en ½ time efter. Det er muligt at følge live scores på World archery.
Herover ses foto fra åbnings ceromonien. Dannebrog ses næstyderst til højre. Flere fotos kan ses på World archerys smugmug side.