Idrættens Samråd og Høje-Taastrup Kommune hædrede i dag idrætslivet i kommunen ved et stort arrangement i City 2. Ved Idrætseventen blev uddelt en lang række priser bl.a. prisen som Årets Idrætsudøver og DIF´s “Du gør en forskel” pris.
Prisen som Årets Idrætsudøver gik til Martin Damsbo fra TIK Bueskydning for hans World Cup og VM resultater. Med prisen fulgte en check på 5.000 kr, der sikkert er brug for til rejser til de kommende internationale stævner. Prisen blev overrakt af Høje-Tåstrups borgmester Michael Ziegler.
Udover Martin blev også Sasha Rasmussen, Sune Rasmussen, Ida Frandsen, Tijana Vujic, Sarah Sönnichsen, Sussie Frantzen og Frederik Sönnichsen (de 2 sidste kunne ikke deltage) hædret for deres resultater i løbet af året. Se Kaj Frandsen’s billeder fra dagens event.