Grand Prix i Bulgarien

karstenStævner

logograndprix2014I denne uge afvikles den 1 afdeling af World Archery Europe Grand Prix. Det er the Bulgarian Archery Federation som er arrangør og stævnet afholdes i Sofia i Bulgarien. TIK Bueskydning har fire skytter med til GP1. Det er de tre recurve skytter: Martin Laursen, Frederik Sönnichsen og Mads Andersen og compound skytten Ida Frandsen. Martin er en del af det officielle danske recurve hold, som består yderligere af Casper Lauridsen, Bjarne Laursen og Nikolaj Wulff. Frederik og Mads er med i den individuelle konkurrence, men kan ikke være en del af det danske hold. I dag, tirsdag er der officiel træning og indvigelse. I morgen står den på kvalifikationsskydninger, torsdag er der individuelle eliminations skydninger, fredag hold og mixhold elimination og finale skydninger. Lørdag sluttes af med individuelle finaler. Holdleder for det danske hold er Joan Rasmussen. Holdet tog af sted tidligt søndag morgen, så vi håber de er kommet godt derned og er klar til skydningerne. Vi ønsker alle skytterne al mulig held og lykke i ugens løb.