Guld og bronce i sol, regn og blæst

karstenResultater

TIK Bueskydnings ungdomsskytter var i weekenden taget til Hillerød for at deltage i årets Danmarksmesterskab i bueskydning for ungdom. Det var et imponerende stort stævne med 193 deltagere fra 33 klubber. Vejret bød på sol, kraftige regnbyger og en kraftig vind.

Img2014-08-23-36572_01

Vinden på tværs af skyderetningen holdt de mange gule vindflag på skiverne fuldt og flot udspilet. TIK stillede med fire recurve og fire compound skytter og det blev til fire individuelle medaljer. Som eneste deltager i compound dame junior vandt Ida Frandsen guld, med 650 point i kvalifikationsskydningen. Sune Rasmussen vandt guld i compound herre mini efter en klar førsteplads med 674 point i kvalifikationen. I herre recurve aspirant brød Mikkel Rasmussen en eller total Lyngby dominans. Mikkel var nr. 4 med 628 point i kvalifikationen og gav god modstand i semifinalen som han tabte 6-4, men vandt broncemedaljen herefter klart med 6-0. Matthias Slott kom ind på en delt 9. plads. I recurve herre I recurve herre mini var Christoffer Dam-Hansen nr. 4 med 626 point efter kvalifikationsskydningen. Han gik derfor direkte i kvartfinalen, som han vandt. I semifinalen blev han besejret, men broncemedaljen kom i hus efter en hård Img2014-08-23-36617_01broncematch. Marco Vujic blev nr. 5 i recurve herre kadet efter en 7. plads i kvalifikationen med 489 point. I compound dame kom Sasha Rasmussen på en 4. plads efter at have skudt klart bedst i kvalifikationen med 626 point. I compound herre aspirant kom Mads Erdal ind på en delt 9. plads med 550 point i kvalifikationen, flot ved det første DM for Mads. Christian Christensen fra  Frederikssund IF 1864, der er gæstemedlem i TIK Bueskydning, skød sig til en broncemedalje i recurve herre micro efter en 2. plads i kvalifikationen med 650 point. Vi ønsker alle skytter tillykke med de fine resultater og medaljer og håber at alle, inklusive forældre, har haft en god weekend. Alle resultater kan ses på ianseo.net. Carsten Dam-Hansen fik taget en del fotos i løbet af weekenden og de kan ses og downloades på hans smugmug side.