I dag startede 1. afdeling af årets indendørs World Cup. Det foregår i Marrakesh i Marokko, se den officielle hjemmeside. Fra TIK Bueskydning eller TIK Archery Club deltager Martin Laursen og Randi Degn i recurve. Tredie og sidste danske bueskytte ved WC 1 er Stephan Hansen fra Nykøbing F. Bueskyttelaug. Recurve herrerne var de sidste til at slutte kvalifikations skydningen til aften. Martin skød en første runde på 279 point og afsluttede med 285 point. Det gav en samlet score på 564 point som rakte til en 22. plads ud af de 70 skytter i herre recurve, se resultatlisten. Randi gjorde det også rigtigt godt, med 267 point i første runde og en betydelig forbedring i anden runde med 280 point. Det var 4. bedste score i 2. runde og samlet fik Randi 547 point der rakte til en 7. plads ud af de 27 damer i recurve, se resultatlisten. Alle resultater kan ses på ianseo. Martin tabte desværre sin 16. dels finale 4-6 til Nathan Yamaguchi fra USA. Randi vandt sin 16. dels finale klart med 6-0 over Saida Bentoua fra Marokko og er således videre til morgendagens finaler. Vi ønsker Randi al mulig held og lykke med finaleskydningerne i morgen, se tidskemaet.