Lørdagen ved world cup i Nimes blev en meget spændende dag, hvor TIK skytterne gjorde det rigtigt godt. Randi Degn skød fantastisk godt og nåede til semifinalen som hun desværre tabte. Randi skal således som eneste dansker skyde broncefinale i morgen. Det foregår kl 13.25 og kan følges på Archery TV, I eftermiddags blev man færdig med kvalifikations skydningerne. I recurve for mænd endte Martin Laursen på en 121. plads med 546 point, Frederik Sönnichsen var to point efter på 126. plads. De skød begge godt i første runde hhv. 281 og 279 point. Randi Degn skød nøjagtig det samme i de to runder, 284 point som sammenlagt giver 568 point, og en samlet 25. plads. Randi var således klar til eliminations finalerne. I dame compound blev Sarah Sönnichsen nr 14 med 580 point, Louise Laursen nr. 28 med 573 point og Erika Anear endte på 44. pladsen med 565 point. Sarah og Louise kvalificerede sig således til finalerne. I herre compound brillerede Mike Schlosser idet han scorede max 600 point. Martin Damsbo var nr. 21 med 591 point og Andreas Darum blev nr. 29 kun 1 point efter med 590 point. Både Andreas og Martin var derfor klar til finaleskydningerne.
Det var Randi der lagde ud i 1/16 dels finalen at besejre Se Hui Park fra Korea 6-4. I 1/8 del finalen blev det en klar sejr 7-1 over Melanie Gaubil fra Frankrig. I kvartfinalen blev det rent bord 6-0 til Randi over Berengere Schuh fra Frankrig. I semifinalen mod Eun Jung Kim fra Korea blev det 2-6. Randi er således klar til broncematchen. Louise tabte sin 1/16 dels finale til Jeanine Van Kradenburg der kom i guldfinalen. Sarah vandt de to indledende finaler mod 146-143 hhv. 146-144. Det var Martine Couwenberg og Amelie Sancenot fra Frankrig det gik ud over. I kvartfinalen blev det meget tæt og Sarah skulle ud i shoot-off mod Lexi Keller fra USA efter 142-142. De skød begge en ti-er men Sarahs var længst væk fra centrum.
Andreas var meget tæt på at komme sejrigt ud af den første finale. Han måtte ud i shoot-off mod verdensranglistens nr 1 Pierre-Julien Deloche fra Frankrig. Den tabte han desværre, se Martins billeder. Der hang endda en kæmpe plakat af Pierre-Julien over Andreas skive. Martin startede med to sejre 149-147 mod Njaal Aamaas fra Norge og 149-146 mod Henry Bass fra USA. Martin tabte desværre sin kvartfinale 148-149 mod selvsamme Pierre-Julien Deloche, som slog Darum i shoot-off i 1/16 dels finalen. Den sidste dansker Stephan Hansen fra Nykøbing blev desværre slået ud i 1/16 dels finalen.
Fotos er taget fra TIK Bueskydnings facebook side hvor Martin lagde billeder op og fra World Archery.