Randi gjorde det godt

karstenResultater

nim_da1_2456 RandiVed udtagelsesstævnet i lørdags gjorde Randi Degn det rigtigt godt og det var den sidste obligatoriske skydning for dame recurve, I kvalifikationen var hun bedst med 640 point, hvilket hun også skød den 6. april, og hun har et gennemsnit på 626 point over de 5 obligatoriske skydninger. Med det er hun nr. 2 lige efter Maja Jager med 629 point. I den samlede stilling hvor der samles point fra såvel kvalifikations og F2F skydninger er Randi nu på en 3. plads. De andre TIK skytter gjorde det også godt, Martin Damsbo holder sin 2. plads med 707 point i kvalifikationen, Andreas Darum skød 696 point, hvilket var 4. bedst. Louise Laursen holdt sin 7. plads i dame recurve. I dame compound er der kun TIK skytter på de 4 første pladser, som tidligere er det Tanja Amdi i spidsen foran erika Anear, Sarah Sönnichsen og Ida Frandsen. Tanja har nu to gange i træk skudt 692 point og et gennemsnit på 691, meget flot. I herre recurve er Martin Laursen stadig nr. 7. Se alle resultaterne på Bueskydning Danmark. I den næste uge udtages holdene til World Cup 1, så vi krydser fingrene for at Randi får en plads på dame recurve holdet. I herre recurve, dame og herre compound mangler der endnu to udtagelsesstævner, som finder sted i Taastrup en 25. og 26. april.