I denne uge har der været EM i Nottingham i England. Tanja Amdi, Erika Anear og Sarah Sönnichsen, Andreas Darum og Martin Damsbo deltog fra TIKbue. Selv om vores skytter er vant til det danske vejr, med masser af vind og lave temperaturer, blev dette en EM lidt af en prøvelse for de danske skytter, alt efter hvornår de skød på dagen. Det kunne også ses på deres resultater, som flere gange var det stykker fra deres normale niveau.
Efter kvalifikationen, som er 72 pile, var Andreas nr. 12 med 686 point og Martin nr. 27 med 677 point i Herre Compound. I Dame Compound var Sarah nr. 2 med 683 point, Tanja nr. 13 med 670 point og Erika nr. 18 med 667 point. Det betød at Sarah og Stephan Hansen fra Nykøbing Falster var nr. 3 i Mixhold. I Hold var Damerne nr. 1 og Herrerne var nr. 3.Så skulle der skydes finaler, som er mand og mand. I de individuelle klarede Sarah sig bedst, det blev til en 9. plads, Martin og Tanja blev nr. 17 og Andreas og Erika blev nr. 33. I Dame Hold Compound var det danske hold oversiddere, men tabte desværre deres 1 kamp til de senere guld-vindere fra Tyrkiet.
I Mixhold vandt Sarah og Stephan de første 2 kampe, tabte i semifinalen til Italien, så skulle der skydes om Bronze mod Spanien. Her var danskerne bagud efter de 2 første matches, fik skudt sig op på lige, men tabte desværre sidste match med 1 point. Tillykke med 4. pladsen.
I Herre Compound Hold, gik det danske hold hele vejen til Guld-finalen, på vejen blev Polen, Tyrkiet og Spanien slået. I Guld-finalen var modstanden Rusland, det blev en spændende match, for da de 4 runder var skudt, stod de lige – så skal der skydes shott-off. 1 pil fra hver skytter, hver gik Danmark af med sejren 28 point mod Rusland’s 26 point. Stor tillykke til Andreas og Martin med Guld-medaljerne.
TIK Bueskydning ønsker skytterne Tillykke med deres medaljer og resultater.