Lørdag og søndag d. 13-14. august blev der afholdt DM for Ungdom i Bueskydning af Gøngen Bueklub i Præstø. Næsten 200 ungdomsskytter fra hele Danmark havde fundet vej til Præstø og de 12 af dem er fra TIK Bueskydning. Om lørdagen blev der skudt kvalifikationsrunde af 72 pile og afholdt MIX-finaler og her blev de første 2 medaljer vundet af TIK-skytter. Sasha Rasmussen og Mads Erdal vandt Guld i Compound 50. meter og Sanna og Sune vandt Sølv i Compound 30. meter.
Efter de 72 pile og en blæsende omgang og et par regnbyger havde TIK skytterne opnået følgende resultatet: Vi starter med de yngste i Herre Recurve Mikro her blev Noah Dietrich nr. 3 med 654 point og Gustav Rundstrøm blev nr. 6 med 591 point. I Herre Recurve Mini blev Christian Christensen nr. 2 med 606 point og Ludvig Njor nr.5 med 523 point. I Herre Compound Mini blev Tore Bjarnarson nr. 2 med 692 point. I Herre Recurve Aspirant blev Markus Marquardt nr. 7 med 558 point og Balder Jacobsen nr. 9 med 436 point. I Dame Compound Aspirant blev Sanna Lund nr. 3 med 654 point. I Herre Compound Aspirant blev Sune Rasmussen nr. 1 med 707 point. I Herre Recurve Kadet blev Mikkel Rasmussen nr. 1 med 612 point. I Herre Compound Kadet blev Mads Erdal nr. 5 med 614 point og i Dame Compound Junior blev Sasha Rasmussen nr. 2 med 653 point.
Om søndagen skulle de danske mester individuel findes og her blev det til Guld til Sasha Rasmussen, Sune Rasmussen, Tore Bjarnarson og Christian Christensen. Sune skød fuldt hus i guldfinalen, som er 150 point med 12 x’er. Det var ny dansk rekord. Det blev til Sølv til Mikkel Rasmussen og Bronze til Sanna Lund. Noah blev nr. 4 og Gustav nr. 5 i Mikro, Ludvig nr. 5 i Mini, Markus nr. 5 og Balder nr. 9 i Aspirant og Mads nr. 4 i Kadet.
TIK Bueskydning ønsker alle vores skytter tillykke med deres flotte medaljer og resultater.