Der er afholdt WorldCup3 i Nimes d. 20-22. jan. i Nimes i Frankrig. 11 danske bueskytter havde taget turen til Frankrig og de 7 skytter er fra TIK Bueskydning. Dette stævne er et af de største stævner, der afholdes i Europa og denne gang var der 892 deltagende skytter.
Da der skulle skydes om medaljer var der 3 skytter fra TIK Bueskydning blandt finalisterne. Randi Degn og Sarah Sönnichsen skulle skyde om Bronze i henholdsvis Dame Recurve og Dame Compound. Tanja Amdi vandt over Sarah i semifinalen og skulle derfor skyde om Guld i Dame Compound. Det blev 3 tætte finaler og Tanja vandt Dame Compound over Natalia Avdeeva fra Rusland med cifrene 146-144 og Sarah vandt Bronze over Mariia Vinogradova også fra Rusland med cifrene 147-145. Randi skød mod Naomi Folkard fra Storbritannien og her vandt Naomi med setcifre 6-2, så Randi blev nummer fire.
Erika Anear blev nummer 17 i Dame Compund, Martin Damsbo blev nummer 17 og Andreas Darum blev nummer 72 i Herre Compound. Mikkel Rasmussen deltog, som den eneste Junior skytter i Herre recurve og det blev til en 17. plads ud af de 120 deltagende.
TIK Bueskydning siger tillykke til vores skytter med de flotte resultater.