VM 2017 Rejsebrev – Vel ankommet til Mexico

Martin Damsbo Artikler

Alle skytter er vel ankommet til Mexico City. De første par dage bliver flittigt brugt til dels at overkomme jetlag og dels tilvende kroppen til det højden.
Image
Mexico City liger ca. 2240m over havets overflade. Det får kroppen til at være virkelig træt, der er meget mindre “luft” så et helt almindeligt skud kan føles som om man har stået i fuld optræk i mere end 50 sekunder. Heldigvis vender kroppen sig forholdsvis hurtigt så når mandagens kvalifikation skal igang håber vi, at det værste er overstået.

Søndag var der officiel træning, og alle skytter fik tjekket og godkendt deres udstyr.

Selve skydningen foregår på et “militær” område så forholdene er virkelig flotte. Når vi skyder står vi nærmest lige under det mexicanske flag, som er hejst i en 100 meter høj flagstang, med et lille flag på bare 28x50 meter og med en vægt på 357 kg - FLOT!

Som sagt deler vi området med militæret. Det betyder så at der for enden af banen skal være plads til at deres helikoptere kan lande, hvilket de gør måske 2 gange om dagen. Bueskydning og helikopter der lander er ikke et godt mix, så skydningen må sættes på pause hver gang.

For at få plads til det hele havde arrangørerne besluttet sig for at “skære” træningsbanen væk. Der er i løbet af søndagen heldigvis blevet forhandlet så meget, at der nu alligevel bliver sat 26 træningsbaner op. Det er slet ikke nok, men bestemt bedre end ingenting.

Vejret har indtil nu været rigtig fint. Høj sol og kun en lille brise. Humøret er fint - alle er ved godt mod, og vi ser ser fem til at få startet kvalifikationen i morgen mandag.
Image