Bueskydningens Le Mans

Steen Jensen Jørgensen Artikler

Image
Le Mans kender alle, men findes det i Bueskydning? Ja det gør der, ved Eat and Sleep stævnet i Randers skyder man i hold med 3 på hvert hold og så skyder man i 24 timer hvor der i årets stævne blev skudt 1050 pile i løbet af de 24 timer. Eat and Sleep stævnet i Randers er nu overstået. Endnu et veltilrettelagt stævne. Fra TIK deltog intet mindre end 12 deltagere Christian, Noah, Balder, Lena, Mads, Julian, Mikkel, Benjamin, Sanna, Tore, Nichlas og Ronny. Herudover var Allan og Kasper hjælpere. Deltagerne fra TIK Bueskydning deltog med stor succes. I limited, vandt Lena sammen med Mads og Jakob fra Århus guld og vandrepokalen. Christian, Balder og Noah vandt bronze. I Open, vandt Tore, Nichlas og Benjamin bronze. Tillykke til alle deltagerne for at have gennemført dette hårde stævne, hvor hvert hold skød 1050 pile plus opvarmningspile. Specielt skal nævnes Julian, som er mikro skytte men stillede op på 18 m (voksen afstand), og skød op med de voksne. Vi er stolte af vores unge skytter udtaler Formand for TIK Bueskydning Steen Jørgensen
Image